Inspirationsdag i Odense bød på mange vinkler til sjov og fængslende formidling.
SE OPLÆG NEDERST PÅ SIDEN
Rundvisning, skattejagt, digitale services, apps, spil og e-læring? Grundlæggende for al god formidling er den gode fortælling. Kari Brinch lagde ud med et oplæg om styrken i den gode fortælling.
- Fortællingen er god, fordi den er levende. Hjernen er bygget på en måde, så man husker i fortælling og vi lagrer vores erfaringer i aktører og handlinger. En mulighed er at tage udgangspunkt i sagn, eventyr, myter og anekdoter. En anden mulighed er at improvisere historier selv og inddrage børnene ved hjælp af genstande eller dyr. Den sanselige tilgang er vigtig og gerne på så mange forskellige måder som muligt. Man husker bedst gennem det, man gør, så derfor var det vigtigt for mig at få deltagerne til at skabe deres egne fortællinger, forklarer Kari Brinch, freelance-fortæller.
Og det var der rig lejlighed til. Dagen var krydret med praktiske øvelser, blandt andet med model til, hvordan man opbygger forløb for børn. Sågar en skattejagt var indlagt, hvor deltagerne ved hjælp af QR-koder med indlagte film og små opgaver gennemsøgte uddannelsesstedet for hemmelige skatte.
Meningsfyldt
Jens Kjær Larsen, programudvikler på Ramasjang fortalte om, hvad der har gjort Ramasjang til en succes, og hvordan det er lykkedes at dække aldersgruppen helt fra 5 til 12 års alderen.
- Vi tænker meget på at være i øjenhøjde med børnene, at sætte os i deres sted og tænke i den virkelighed, børnene lever i. De ser x-faktor, spiller computerspil og bliver konstant udsat for hurtige klip, brag, action. Med Ramasjang har vi gerne villet lave noget med kant, noget frækt, sjovt og cool. Vores succes beror meget på den cocktail af begejstring og indlevelsesevne, som værterne udstråler, og det faktum, at vi har et grundlæggende håb og en tro på, at en times fjernsyn skal blive til 100 timers leg. Målsætningen er, at det er meningsfyldt og båret af en god idé.
Program
Visuel Kommunikation 10.30
Kari Brinch
Maria Rybjerg Nielsen
Camilla Haagens - Design & Interaktion
DR Ramasjang
Storylinemetoden
Multimediedesigner
Se fotos på facebook


